Information / Generhvervelse

Generhvervelse

 

Skal du generhverve dit kørekort efter en frakendelse, skal du bestå en kontrollerende køreprøve

En kontrollerende køreprøve er en teoriprøve og en praktisk prøve, hvor begge prøver skal bestås første gang for, at du kan beholde dit kørekort. Dumper du til en af prøverne, inddrages kørekortet, og du får det først udleveret, når begge prøver er bestået.

 

Politiet kan inddrage dit kørekort eller indkalde dig til en kontrollerende køreprøve, hvis de har grund til at antage, at du som bilist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort.

  • Hvis den kontrollerende køreprøve skal gennemføres af en førstegangserhverver, skal der forinden gennemføres særlig køreundervisning. Den særlige køreundervisning skal gennemføres hos en godkendt kørelærer og skal ikke mindst omfatte et antal lektioner i teorilokale og i praktisk køreundervisning.
  • Er førerretten frakendt, kan kørekortet normalt kun generhverves efter bestået kontrollerende køreprøve.
  • Hvis førerretten er frakendt som følges af spiritus skal der gennemføres et kursus i "Alkohol og Trafik" (A/T-kursus) og en kontrollerende køreprøve skal bestås. Disse kurser afholdes af regionerne. For yderligere information om A/T-kurser: http://www.at-kursus.dk/

Du kan læse mere om klippekortet og straffen for spirituskørsel på http://www.sikkertrafik.dk

Karl-Erik Kristensen | Kastanievej 24, 6520 Toftlund  | Tlf.: 23 93 88 90 | godriving.dk@gmail.com